Forord

Forholdet mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og folkesundhed har længe været et omdrejningspunkt for den globale debat, der kun er blevet intensiveret med Covid-19-pandemien. Som juridisk forsker, der har brugt årtier på at navigere i det komplekse skæringspunkt mellem farmaceutisk patentlovgivning og global sundhed, har jeg været vidne til, hvordan denne debat fortsætter med at udvikle sig. Kernen er en dyb spænding: behovet for at tilskynde til udvikling af livreddende lægemidler og teknologier, samtidig med at det sikres, at disse innovationer når alle dem, der har brug for dem, uanset deres økonomiske forhold.

Artiklen, der følger, er både rettidig og nødvendig. Den undersøger balancen mellem patentbeskyttelse – designet til at fremme innovation i lægemiddelsektoren – og det presserende behov for at sikre global adgang til medicin, især i lav- og mellemindkomstlande. Dermed dykker den ned i selve hjertet af de aktuelle juridiske og etiske diskussioner omkring Verdenshandelsorganisationens TRIPS-aftale og de igangværende TRIPS-fritagelsesdebatter i forbindelse med Covid-19. Den globale sundhedskrise har understreget utilstrækkeligheden af vores nuværende IP-rammer til at reagere på folkesundhedskriser, samtidig med at den også fremhæver potentialet i juridiske mekanismer som tvangslicenser og humanitære licenser til at overvinde disse huller.

Denne artikel giver en grundig analyse af de historiske, juridiske og etiske dimensioner af farmaceutisk patentbeskyttelse. Ved at præsentere vigtige casestudier – såsom hiv/aids-behandlingens adgangskamp og ulighederne i covid-19-vaccinedistributionen – giver det læserne en omfattende forståelse af de praktiske virkninger af intellektuel ejendomsret på global sundhed. Desuden tilbyder de politiske anbefalinger, der er skitseret her, en klar, handlingsrettet vej frem for at sikre, at innovation og lige adgang til essentielle lægemidler ikke udelukker hinanden, men gensidigt styrker hinanden.

I en stadig mere sammenkoblet verden, hvor sundhedskriser overskrider grænser og økonomiske opdelinger, er det afgørende, at vi genovervejer, hvordan lovrammer kan tilpasses for at imødekomme hele menneskehedens behov. Denne artikel giver uvurderlig indsigt i fremtiden for intellektuel ejendomsret og dens rolle i global sundhed, og opfordrer regeringer, jurister, medicinalvirksomheder og civilsamfundet til at samarbejde om at skabe et mere retfærdigt og lydhørt system. Det er et must-read for alle, der investerer i fremtiden for global sundhed og beskyttelse af menneskerettigheder gennem innovative juridiske reformer.