Translationel medicin og patentbeskyttelsens rolle – kapitel 6

Definition af translationel medicin

Translationel medicin sigter mod at samle forskellige discipliner, ressourcer, ekspertise og teknisk knowhow. På denne måde letter det udviklingen og forbedringen af sundhedsfremme, forebyggelse, diagnose, terapi og rehabilitering. Væsentlige elementer i translationel medicin er kombinationen af grundforskning med den praktiske anvendelse af forskningsresultater i patientpleje. En meget brugt definition af translationel medicin forklarer dens formål som “en tværfaglig gren af det biomedicinske område understøttet af tre hovedsøjler: bænk, seng og samfund” [1].ù

Etablering af en tæt integration af interessenter fra brancher, klinikker og akademier samt inddragelse af relevante juridiske organer og normgivende myndigheder

Flytning af nye lægemiddelkandidater fra præklinisk forskning til humane undersøgelser og det godkendte lægemiddel er kun ca. 0,1% [2], og hovedårsagerne er manglen på effektivitet og dårlige sikkerhedsprofiler uforudsigelige i prækliniske og dyreforsøg. At omsætte en grundlæggende opdagelse til en potentiel lægemiddelkandidat eller biomarkør, der er klar til at blive testet på mennesker, er en kompliceret, tidskrævende proces, der kræver samarbejde mellem de akademiske forskere, der gør opdagelser, og klinikere. Translationel forskning sigter således mod at anvende grundlæggende viden opnået fra grundforskningsaktiviteter på den menneskelige tilstand. Men translationel forskning er mere udfordrende og dyrere at udføre end grundforskning, da det involverer komplekse organismer med dyr og mennesker [3].

Men dette samarbejde kan gøre det vanskeligt for universiteterne at engagere sig i oversættelsesprojekter, idet der tages højde for, at sådanne projekter ofte kan være betydeligt sværere at planlægge end mere traditionelle forskningsprojekter. Transformativ forskning kan kræve mere fleksible tidsrammer og ressourcer. Budgettering og tidsplanlægning kan gøres robust, når der er væsentlig eksisterende viden om de valgte metoder og anvendelsesområder, men i mangel af en sådan viden er parametre sværere at indstille [4]. Det ser ud til, at et effektivt samarbejde mellem de forskellige interessenter i et forskningsprojekt inden for translationel medicin er afgørende.

WHO’s Best Practices in Clinical Trial Transparency and the Dichotomy of Traditional Practice: Publish and Patent an Invention or Exploit it Under the Regime of Secrecy

Stater giver patenter og eksklusivitet i udnyttelsen af den patenterede opfindelse til gengæld for offentliggørelsen af opfindelsen. Opfinderen har til gengæld mulighed for at søge patent eller – hvis han foretrækker at holde sin opfindelse hemmelig – at udnytte opfindelsen under tavshedspligt. Sidstnævnte giver ham ikke eksklusivitet. Det betyder for eksempel, at hvis en anden person gør en identisk opfindelse, kan han ikke forhindre den pågældende i at udnytte opfindelsen. Den offentlige interesse for medicinsk forskning synes dog at begrænse opfinderens mulighed for at beholde sin forskning, som kan føre til opfindelsen, på en anden vigtig måde.

WHO fandt, at en betydelig del af operatørerne af kliniske forsøg aldrig offentliggør deres resultater. WHO FANDT, at den manglende offentliggørelse resulterer i spild af forskning, hvilket fører til en overlapning af forskning [5]. Således bør europæiske medicinske forskningsfinansiærer kræve, at støttemodtagere registrerer og rapporterer kliniske forsøg i overensstemmelse med WHO’s bedste praksis. Det blev konstateret, at den potentielle registrering og offentliggørelse af resultaterne af alle kliniske forsøg udgør et globalt etisk krav, der er fastsat i World Medical Association Declaration of Helsinki [6]. Derfor ville det blive nødvendigt at udforme love og bestemmelser for at sikre eksistensen af folkesundhedsprogrammer og behovet for at uddanne dataforskere og behovet for at få adgang til både data og ny viden [7].

Alligevel har offentliggørelsen af resultatet af kliniske forsøg ikke kun positive virkninger. Jeg vil gøre alle opmærksomme på de forsknings- og testemner, der udføres på forskningsinstitutioner – i det mindste hos dem, der modtager støtte fra forskningsfinansiærer, DER anvender WHO’s bedste praksis, som forpligter forskningsinstitutioner i deres programmer og aftaler til at anvende denne praksis.

Men de høje omkostninger ved finansiering af forskning på de medicinske områder kan have en disciplinær virkning: Nye innovationsmodeller for lægemiddelforskning opstår som reaktion på høje omkostninger, dobbeltarbejde og faldende produktudviklingsniveauer. Mange af disse nye modeller lægger vægt på samarbejde mellem den akademiske verden, regeringen, industrien, ikke-statslige organisationer og patientorganisationer på grundlag af princippet om, at ingen enhed selv kan gøre det meste af den F&U, der er nødvendig for at udvikle et nyt lægemiddel eller terapi [8].

En åben innovativ model for translationel medicin

i 2000 udvikles der vellykkede former for samarbejde inden for translationel medicin som såkaldt PPP (offentlig-private partnerskaber), der i vid udstrækning finansieres af regeringen, filantropiske fonde og store multinationale virksomheder [9]. For eksempel kan Sitem-Insel, der blev oprettet i 2019 i den schweiziske hovedstad Bern som et nationalt kompetencecenter for translationel medicin, kvalificere sig som et eksemplarisk PPP. Dens opgave er at bringe forskning til patienter hurtigt og af højeste kvalitet. Læger, ingeniører og regulatoriske eksperter for medicinsk udstyr arbejder tæt sammen. Fra 2019 til 2022 førte projekter støttet af Sitem-Insel til 28 patentansøgninger, mere end 980 videnskabelige artikler og tildeling af omkring 190 uddannelsesmæssige eksamensbeviser. Sitem-Insel har omkring 450 medarbejdere [10]. Med sin forskning på grænsefladen mellem medicin, økonomi og jura opbygger professoratet for regulatoriske spørgsmål i sundhedsvæsenet, der er placeret på sitem-insel, vigtige kompetencer og bidrager til skabelsen af effektive og magre strukturer til oversættelse.

Patenternes betydning i translationel forskning

Relevansen af patentsystemet knytter sig på forskellige stadier af processen med translationel forskning og udvikling af innovationer til klinisk brug. På forskningsstadiet kan det være nyttigt at foretage en patentsøgning i oder for at identificere opfindelser, der er patenteret og derfor udelukket fra en udnyttende anvendelse. Derudover kan en global patentsøgning være nyttig til at identificere det nyeste inden for det område, forskeren sigter mod at arbejde inden for. Hvis feltet allerede er omfattet af patenter, er det usandsynligt, at forskeren kan finde tilstrækkelig finansiering til sin forskning. Faktisk adskiller denne tilgang sig ikke meget fra forskning på andre områder, som kan have et resultat af patenterbare opfindelser. Således vil patentsøgningen give oplysninger om offentliggjorte opfindelser, der allerede er i brug, og om opfindelser, der faktisk er beskyttet af patenter. Fra de områder, som publikationer vedrører, kan det også udledes, hvilket forskningsniveau konkurrenterne opnåede.

Patenterede opfindelser kan skabe vanskeligheder for translationelle forskere. Det er vanskeligt at afgøre, hvornår det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at undersøge spørgsmål om intellektuel ejendomsret og at fastslå, hvilke patenter der gælder, og med hvem der skal forhandles licenser, da dette kræver en betydelig investering. Selvom det måske ikke er nødvendigt rent faktisk at forhandle licenser med patenthavere, indtil innovativ forskning når klinisk anvendelse, kan det så være for sent for undersøgelsen af de eksisterende patenter, der indvirker på leveringen af en klinisk tjeneste eller kommercialiseringen af en opfindelse. Der vil være investeret en betydelig indsats i forskningen, og det er uhensigtsmæssigt, hvis det på dette tidspunkt opdages, at passende licensordninger ikke kan forhandles, eller hvis der er betydelig forsinkelse. Desuden vil en forsker, der ikke har opnået en patentlicens på dette stadium, ikke være i en stærk forhandlingsposition for at forhandle et konkurrencedygtigt licensgebyr [11].

Translationelle forskningsprojekter kan derfor gøre forskere fortrolige med patentretten. Europæiske forskningsprogrammer kan omfatte tjenester, der dækker forskellige aspekter såsom regulering, kommercialisering, lægemiddeludvikling, intellektuel ejendomsret, patentering og industrielle samarbejder. Finansierede projekter kan omfatte udvikling af beslutningstagning vedrørende strategiske aspekter af projekters organisatoriske opgaver såsom patentering og beskyttelse af intellektuel ejendomsret [12].

Sundhedsrelaterede partnerskaber kan have vanskeligheder, selv når de er vellykkede, med at få adgang til ressourcer til yderligere at fremme innovationer. Disse forhindringer består også i at søge en måde at markedsføre gennem patentering og licensering af spin-offs i samarbejde med virksomheder [13]. Derfor er et tæt samarbejde mellem forskere og dem, der er bekendt med juridiske spørgsmål vedrørende IP og patentering samt licensering, vigtigt. Dette kunne etablere et grundlæggende bidrag fra translationel forskning til gennemførelsen af offentlige politikker og institutionelle modeller, der producerer frugtbare betingelser for generering og spredning af innovationer inden for sundhed [14]. Beskyttelse af intellektuel ejendomsret og licensbetingelser for patentrettigheder er således afgørende for succesen af en åben innovationsmodel, der kan involvere forskellige aktører såsom offentlige institutioner, fonde, universiteter og farmaceutiske virksomheder [15].

Undgå krænkelse af eksisterende patenter under forskningsfasen

På forskningsstadiet bliver patenter relevante, når opfindelsen skabt af translationel forskning går ind i kommercialiseringsstadiet, og når diagnostisk testning udføres på klinikker [16]. Forskere bør være opmærksomme på, at brugen af teknologier kan føre til krænkelser af eksisterende patenter og risikoen for patentretssager. Forskere og deres arbejdsgivere risikerer ikke kun betaling af erstatning for patentkrænkelse, derudover kan medierapporter skade forskeres karriere.

Alligevel er denne risiko på forskningsstadiet forholdsvis lav på grund af, at nationale patentlove generelt giver mulighed for den såkaldte eksperimentelle brugsundtagelse fra patentrettighedens eneret. For eksempel bestemmer artikel 68 i den italienske lov om industriel ejendomsret, at den eneret, der gives ved et patent, ikke omfatter handlinger, der udføres på en eksperimentel måde; til undersøgelser og eksperimenter, der sigter mod at opnå, også i udlandet, en tilladelse til markedsføring af et lægemiddel; eller til de deraf følgende praktiske opfyldelser heraf, herunder fremstilling og anvendelse af farmakologisk aktive råvarer, der er strengt nødvendige til dette formål.

I henhold til denne eksperimentelle anvendelsesfritagelse er det tilladt at anvende patenterede opfindelser i det omfang forskningsarbejdet er afsluttet. Alene anvendelse af et patenteret produkt er i stedet ikke tilladt, men forskning og dets anvendelse til forbedring af opfindelsen er tilladt [17]. Forskellen mellem forbedring og anvendelse af et patenteret produkt bestemmes ved objektivt at observere den type forsøg, der faktisk udføres af den uautoriserede patentbruger. I denne henseende forbliver det formål, som forskeren sigter mod med brugen, irrelevant. Det er således nødvendigt med klare definitioner og bevidsthed om, hvornår og hvordan forskningsfritagelserne finder anvendelse.

Hvis den påtænkte anvendelse af den patenterede opfindelse ikke falder ind under forskningsfritagelsen, kan det være nødvendigt at forhandle patentlicenser. Risikoen for, at forskere forfølges for patentkrænkelse, er stadig relativt lav. Dette skyldes, at patenthaverne kan frygte en dårlig presse og en dårlig omtale, hvis de handler mod forskere. Men en anden faktor kan være mere relevant: Selv om en patenthaver kan være i stand til at opnå et påbud om at stoppe brugen af den patenterede opfindelse mod forskeren, er det usandsynligt, at han vil opnå et betydeligt erstatningsbeløb. Den krænkende brug er begrænset til forskningsstadiet, og brugen af den patenterede opfindelse vil derfor ikke have medført overskud eller gevinster, der påvirker patenthaverens ejendom.

Patentering af opfindelser og udnyttelsesstrategier som kreative strategier

Med hensyn til deres egne opfindelser bør forskere inden for translationel medicin være opmærksomme på den kommercielle værdi, som patenteringen af deres opfindelser kan antage. Dette problem er ikke særlig typisk for translationel forskning. Da der er forskellige fagområder involveret, kan det være nødvendigt at institutionalisere fælles diskussioner. I denne sammenhæng letter en kreativ forvaltning af patentrettigheder udviklingen af formbare strukturer, der reagerer på forandringstempoet i industrien, herunder nedskæring af forskning og udvikling i store farmaceutiske virksomheder og øget translationel aktivitet i den akademiske verden [18]. Det, der kræves, er en omkalibrering af, hvordan intellektuelle ejendomsrettigheder bruges, understøttet af dokumentation baseret på foranstaltninger, der fanger kompleksiteten af et netværksbaseret forsknings- og udviklingsmiljø.

Nogle italienske projekter vedrørende translationel medicin

Der er mange projekter i Italien, der fremmer translationel medicin, og som fremmer brugen af intellektuel ejendomsret.

Milano

I oktober 2023 var Human Technopoles center for innovation og teknologioverførsel (CITT), Milano og Nature Italy vært for en konference om fremtidige tendenser inden for translationel medicin [19]. Flight Science Communications rapporterede om konferencen [20]: Effektivt samarbejde mellem forskere, klinikere og industripartnere er afgørende for hurtigt at omsætte opdagelser til kliniske anvendelser. “Vi er meget gode til at lave forskning og offentliggøre papirer, men vi er nødt til at motivere og øge bevidstheden hos unge forskere om vigtigheden af at overføre videnskabelige resultater fra laboratorier til markedet og samfundet,” sagde Fabio Terragni, medlem af bestyrelsen delegeret for teknologioverførsel på Human Technopole.

Human Technopole, der blev oprettet af den italienske regering i 2018, er en forskningsfond beliggende i Milano, Italien. Dens mission er at udføre grundforskning inden for biovidenskab og fremme folks sundhed og trivsel. Human Technopole’s Center for Innovation and Technology Transfer, der blev oprettet i 2020, tilbyder iværksættertræning til italienske forskere og er vært for nationale og internationale netværksarrangementer, der involverer akademiske organisationer, offentlige organer og industrien, for at fange værdien af italiensk forskning. De massive dataindsamlinger, der anvendes af AI, støtter projekter inden for translationel medicin, især med hensyn til identifikation af tilstanden af tilgængelige teknologier, uanset om de er patenterede eller ej, men også med hensyn til at udtrække nyttige oplysninger fra komplekse multidimensionelle data.

DiMET (Novara)

Dipartimento di Medicina Traslazionale (DiMET) i Novara blev oprettet i 2012. Dens forskningsaktiviteter vedrører “oversættelse” af ny viden fra grundvidenskab til biomedicinsk videnskab for at generere avancerede diagnostiske eller terapeutiske anvendelser, der også tilbyder nye undersøgelsesværktøjer. Teknologioverførsel hører til dens missioner [21].

DISMET (Napoli)

DISMET (Department of Translational Medical Science) blev grundlagt af professorer fra afdelingerne for intern medicin, pædiatri og pædiatrisk kirurgi og klinisk patologi på universitetet “Federico II”. Afdelingen sigter mod at fremme overførsel af viden fra grundvidenskab til klinisk praksis for patienter i alle aldre. Instituttet giver svar på de nye anmodninger fra det videnskabelige samfund, der er interesseret i translationel forskning og i teknologioverførsel og anvendelser på det biomedicinske område. Forskningens hovedtræk er en tværfaglig tilgang til undersøgelsen af det molekylære grundlag for arvelige, metaboliske, endokrine, kardiovaskulære, gastroenterologiske, reumatologiske, pneumologiske, neurologiske, onkologiske, infektiøse og immunologiske sygdomme [22].

Instituttet koordinerer ph.d.-forløbet i klinisk og eksperimentel medicin. Uddannelsesaktiviteterne fremmer anvendelsen af bioteknologi og molekylære teknologier inden for medicin. Inden for afdelingen drives Interdepartemental Centre for Research in Basic and Clinical Immunological Sciences (CISI) og Inter-University Center “European Laboratory for the Investigation of Food Induced Diseases” (ELFID).

Rom

Det italienske nationale forskningsråds (CNR) institut for translationel farmakologi sigter mod at fremskynde oversættelsen af grundforskningsopdagelser inden for biologi og medicin til nye terapeutiske og diagnostiske værktøjer [23]. Det er opgaven for forskere, der arbejder ved IFT, at bidrage til processen med at fremskynde oversættelsen af grundforskningsopdagelser inden for biologi og medicin til nye terapeutiske og diagnostiske værktøjer.

IFT fungerer som en territorial strategisk ressource til udvikling af avanceret biomedicinsk forskning og især til udvikling af lægemiddelsektoren på regionalt og nationalt område. Denne tilbøjelighed dokumenteres af et stort antal aktive patenter, hvor forskere fra IFT fungerer som opfindere. Således var 44 internationale patenter i forskellige lande aktive i perioden 2011-2014. De fleste af dem refererer til nye lægemiddelkandidater, men nogle refererer til innovative metoder til differentiering/modning af stamceller, til nye anvendelser af allerede godkendte lægemidler eller til brugen af nye biologisk aktive lægemidler. Aktiviteter inden for teknologioverførsel er også opnået ved IFT’s tidligere og nuværende deltagelse i spin-off-virksomheder.

INF-ACT(Pavia)

INF-ACT-konsortiet består af 25 forskningsinstitutioner fra den offentlige og den private sektor fra hele Italien: One Health Basic and Translational Actions Addressing Unmet Needs on Emerging Infectious Diseases (INF-ACT). INF-ACT-forskningsprogrammet adresserer presserende uopfyldte behov for menneskelige nye infektionssygdomme i både grundlæggende såvel som translationelle aspekter [24].

Uddannelse og translationel medicin

Mange universiteter tilbyder kurser i translationel medicin, for eksempel Sant’Anna School of Advanced Studies i Pisa [25], University of Insubria [26], University of Milan, University of Pavia [27], University of Bologna [28], University of Padova [29], University of Verona [30] eller University Sapienza of Rome [31].