I de foregående kapitler undersøgte vi spændingerne mellem farmaceutisk patentbeskyttelse og global adgang til essentielle lægemidler, WTO’s rolle og dens TRIPS-aftale og de etiske udfordringer omkring intellektuel ejendomsret (IP) i forbindelse med global sundhed. Mens den nuværende IP-ramme har tilskyndet til innovation, har den også skabt betydelige hindringer for adgang, især for LMIC’er. Dette sidste kapitel foreslår løsninger til at reformere det globale IP-system og foreslår specifikke politiske anbefalinger, der bedre kan afbalancere behovet for farmaceutisk innovation med den globale ret til sundhed.

Nytænkning af den globale IP-ramme for sundhedskriser

Covid-19-pandemien viste, at den eksisterende IP-ramme ikke er fuldt udstyret til at håndtere den hurtige, globale reaktion, der kræves under en folkesundhedsmæssig nødsituation. Den langsomme distribution af vacciner og behandlinger til LMIC’er understregede behovet for et mere fleksibelt IP-system, der kan prioritere global sundhed over eksklusive rettigheder, når det er nødvendigt.

Nødfritagelsesmekanismer for fremtidige pandemier

En potentiel løsning er oprettelsen af en formaliseret nød-IP-fritagelsesmekanisme inden for TRIPS-aftalen. En sådan mekanisme vil give mulighed for automatisk afkald på patentbeskyttelse af livreddende lægemidler, vacciner og diagnostik under globale sundhedskriser. I modsætning til ad hoc-forslaget om en Covid-19 TRIPS-FRITAGELSE, som stod over for langvarige forhandlinger og modstand fra nogle højindkomstlande, ville denne mekanisme være forudetableret og aktiveret af WTO i tilfælde af en pandemi eller lignende krise.

Nøgleelementer i nødfritagelsesmekanismen kan omfatte:

Automatisk aktivering: Dispensationen ville blive udløst af en erklæring fra WHO eller en anden anerkendt global myndighed, DER giver lande mulighed for straks at omgå patentbeskyttelse for at producere eller importere livreddende lægemidler og teknologier.
Teknologioverførsel og videndeling: Dispensationen bør ikke kun gælde for patenter, men også omfatte bestemmelser om deling af produktionskendskab, processer og råvarer for at sikre, at LMIC’er effektivt kan producere lægemidlerne eller vaccinerne selv.
Begrænset varighed: Dispensationen vil gælde i en bestemt periode, såsom varigheden af den erklærede globale sundhedsmæssige nødsituation, hvorefter regelmæssig patentbeskyttelse vil blive genoprettet.

Denne tilgang vil forhindre de forsinkelser, der opstod under Covid-19-pandemien, og sikre, at alle lande har adgang til de værktøjer, de har brug for til at bekæmpe fremtidige pandemier rettidigt.

Den Globale Beredskabsfond

Et beslægtet forslag er oprettelsen af en global beredskabsfond, som vil give økonomiske incitamenter til farmaceutiske virksomheder til at dele deres teknologi og knowhow under globale sundhedskriser. Denne fond kunne støttes af regeringer, internationale organisationer og filantropiske donorer. Til gengæld for adgang til disse midler ville virksomheder acceptere at deltage i den globale indsats for at producere overkommelige lægemidler og vacciner til alle, især i LMIC’er.

Udvidelse af obligatoriske licensmekanismer

Mens TRIPS-aftalen allerede giver mulighed for tvangslicenser i folkesundhedsmæssige nødsituationer, forbliver processen bureaukratisk og er ofte underlagt politisk pres fra højindkomstlande og farmaceutiske virksomheder. Udvidelse og strømlining af tvangslicensmekanismer kan gøre det lettere for LMIC’er at få adgang til livreddende medicin i nødsituationer.

Global obligatorisk licensramme

En potentiel reform er oprettelsen af en global ramme for tvangslicenser, der standardiserer og forenkler processen for udstedelse af tvangslicenser på tværs af WTO-medlemsstater. Denne ramme vil sikre, at landene ikke udsættes for unødigt pres eller forsinkelser, når de forsøger at udstede tvangslicenser for essentielle lægemidler.

Funktioner i den globale tvungne licensramme kan omfatte:

Klare retningslinjer for udstedelse af licenser: Rammerne vil fastsætte klare, gennemsigtige kriterier for, hvornår og hvordan tvangslicenser kan udstedes, hvilket reducerer potentialet for politisk indblanding.
Harmoniserede licensgebyrer: For at sikre retfærdighed for patentindehavere kan rammerne standardisere de gebyrer, som lande skal betale, når de udsteder en tvangslicens, baseret på en procentdel af lægemidlets salg på det licenserede marked.
Fremskyndet godkendelsesproces: I tilfælde af folkesundhedsmæssige nødsituationer kan rammen omfatte bestemmelser om hurtig godkendelse af tvangslicenser, der gør det muligt for LMIC’er at begynde at producere eller importere generiske lægemidler uden betydelige forsinkelser.

Dette ville bygge på succeserne med tvangslicenser under hiv/aids-krisen, men tage fat på de begrænsninger og hindringer, der i øjeblikket findes.

Offentlig-private partnerskaber og incitamenter til innovation

Ud over at reformere IP-systemet kan regeringer og internationale organisationer spille en proaktiv rolle i at tilskynde til innovation, samtidig med at de sikrer adgang til vigtige lægemidler. En effektiv tilgang er gennem offentlig-private partnerskaber (OPP’er), der samler ressourcerne i den private sektor med den offentlige sektors engagement i folkesundheden.

Incitamentsbaseret innovation

Regeringer og internationale organisationer kan skabe økonomiske incitamenter for farmaceutiske virksomheder til at udvikle nye behandlinger for sygdomme, der primært påvirker LMIC’er eller forsømmes af markedet. Disse incitamenter kan antage flere former:

Advanced Market Commitments (AMCS): AMCS er aftaler, hvor regeringer eller internationale organisationer forpligter sig til at købe en vis mængde af et nyudviklet lægemiddel eller en vaccine, der sikrer, at virksomhederne vil genvinde deres investering. AMCS spillede en afgørende rolle i den hurtige udvikling af Covid-19-vacciner ved at mindske risikoen for investeringen for farmaceutiske virksomheder.
Priser for innovation: En anden mulighed er etablering af innovationspriser til udvikling af behandlinger for forsømte sygdomme. I modsætning til patenter, der giver enerettigheder til en opfindelse, giver præmier en økonomisk belønning for den første virksomhed eller forskningsinstitution til at udvikle en løsning på en bestemt sundhedsudfordring, tilskynde til konkurrence og reducere adgangsbarrierer.

Støtte til forskning og udvikling.

Regeringerne kan også øge den offentlige finansiering til forskning og udvikling (FoU), især for sygdomme, der ofte overses af den private sektor på grund af begrænset rentabilitet. Ved at investere i F&U gennem nationale sundhedsinstitutter eller internationale samarbejder kan regeringerne sikre, at nye behandlinger udvikles som reaktion på folkesundhedsbehov snarere end markedsefterspørgsel. Offentligt finansieret forskning åbner også døren til større overkommelighed, da de produkter, der udvikles gennem sådanne initiativer, kan licenseres til generiske producenter uden de samme profitdrevne begrænsninger, som virksomheder i den private sektor står over for.

Humanitær licensering og patentpooling

En anden måde at udvide adgangen til essentielle lægemidler på er ved at fremme humanitær licensering og patentpooling, som gør det muligt for medicinalvirksomheder at dele deres IP på en måde, der prioriterer adgang for underforsynede befolkninger, samtidig med at der opretholdes en vis kommerciel kontrol.

Humanitære licensmodeller

Humanitær licensering tilskynder patentindehavere til at give licenser til generiske producenter eller lokale producenter i LMIC’er, ofte på gunstige vilkår såsom reducerede royalties eller royaltyfrie ordninger. Disse licenser kan give mulighed for produktion af overkommelige versioner af patenterede lægemidler, hvilket sikrer, at patienter i LMIC’er kan få adgang til livreddende behandlinger uden at krænke patenthaverens rettigheder på højindkomstmarkeder.

Denne model har allerede oplevet en vis succes gennem initiativer som Medicines Patent Pool (MPP), som forhandler frivillige licensaftaler for hiv-, hepatitis C- og tuberkulosebehandlinger. Udvidelse af MPP’s mandat til at omfatte en bredere vifte af sygdomme samt behandlinger for fremtidige pandemier kan yderligere forbedre den globale adgang til medicin.

Patentpuljer til samarbejdsinnovation

Patentpuljer er en anden måde at tackle udfordringerne ved IP-beskyttelse på, samtidig med at samarbejde og innovation fremmes. Under en patentpuljemodel accepterer flere patentindehavere at samle deres IP og gøre den tilgængelig for andre, typisk for et fast royaltygebyr eller under åbne licensvilkår. Dette giver producenter i LMIC’er adgang til de teknologier, de har brug for til at producere overkommelige lægemidler.

Fordelene ved patentpuljer omfatter:

Hurtigere adgang til teknologi: Patentpuljer kan strømline processen med at forhandle licenser, så producenterne hurtigt kan få adgang til de teknologier, de har brug for til at producere generiske versioner af lægemidler.
Tilskyndelse til samarbejde: Ved at samle flere patentindehavere tilskynder patentpuljer til samarbejde og videndeling, hvilket kan føre til hurtigere innovation og mere overkommelige behandlinger.

Patentpooling er med succes blevet brugt i andre brancher, såsom elektronik, og har et stort potentiale for at udvide adgangen til livreddende lægemidler.

Styrkelse af den globale ret til sundhed gennem internationalt samarbejde

At sikre, at adgang til medicin anerkendes som en global rettighed, vil kræve et stærkere internationalt samarbejde og en fornyet forpligtelse til global sundhedsmæssig lighed. Covid-19-pandemien har vist, at globale sundhedsudfordringer er indbyrdes forbundne, og et lands sundhed kan have dybtgående virkninger på resten af verden. Fremadrettet skal det internationale samfund arbejde sammen for at sikre, at retten til sundhed prioriteres i globale styringsrammer.

Styrkelse af WHO’s rolle i global sundhedsforvaltning

WHO SPILLER en afgørende rolle for at sikre, at folkesundheden forbliver en prioritet i globale politiske drøftelser. WHO’s autoritet er dog ofte begrænset af manglende håndhævelsesmekanismer og finansiering. Styrkelse af WHO’s rolle i global sundhedsforvaltning – både med hensyn til ressourcer og håndhævelsesbeføjelser – kan bidrage til at sikre, at alle lande, herunder højindkomstlande og medicinalvirksomheder, opfylder deres globale sundhedsforpligtelser.

En styrkelse af WHO’s mandat kan omfatte:

Større myndighed til at koordinere globale sundhedsreaktioner: Sikring af, at WHO HAR beføjelse til at koordinere globale sundhedsinitiativer, især i tider med pandemier, og fastsætte bindende standarder for distribution af vaccine og behandling.
Øget finansiering af globale sundhedsprogrammer: Øget finansiering af WHO-programmer, DER fokuserer på at udvide adgangen til medicin i LMIC’er, især for sygdomme, der ofte overses af farmaceutiske virksomheder.

Konklusion: En afbalanceret tilgang til IP og global sundhed

Det nuværende globale IP-system står ved en skillevej. Selvom det har været en succes med at tilskynde til farmaceutisk innovation, har det også skabt betydelige barrierer for adgang til livreddende lægemidler, især i LMIC’er. Da verden står over for skiftende globale sundhedsudfordringer, fra pandemier til antimikrobiel resistens, er det vigtigt at udvikle en mere fleksibel og retfærdig IP-ramme, der balancerer innovation med retten til sundhed.

De løsninger og politiske anbefalinger, der er skitseret i dette kapitel, giver en køreplan for reformering af det globale IP-system for bedre at imødegå disse udfordringer. Ved at gentænke brugen af patentbeskyttelse under sundhedsmæssige nødsituationer, udvide tvangslicensmekanismer, fremme offentlig-private partnerskaber og fremme humanitære licens- og patentpuljer kan det globale samfund sikre, at innovationen fortsætter, samtidig med at essentielle lægemidler gøres tilgængelige for alle.

At opnå denne balance vil kræve samarbejde mellem regeringer, internationale organisationer, medicinalvirksomheder og civilsamfundet. Global sundhed er et kollektivt ansvar, og fremtiden for intellektuel ejendomsret skal afspejle denne fælles forpligtelse til at sikre, at alle, uanset hvor de bor, har adgang til de lægemidler, de har brug for til at leve sunde, produktive liv.

Del: