Hver æra har haft sit eget internationale sprog, som hverken er det smukkeste eller det mest harmoniske, det er ikke det mest musikalske eller det mest romantiske, det er simpelthen de lande, der dominerer økonomien. Det er heller ikke mærkeligt at forstå panikken hos dem, der frygter, at jeg skal begynde at studere kinesisk nu.

Heldigvis for de anglo-sax-ons, engelsk stadig holder.

Ærgerligt, at især i Italien er dets viden ofte knap, overfladisk og akavet flaunted.

Ud over disse overvejelser kan fremtiden for en globaliseret verden ikke knyttes til et enkelt sprog, især nu, hvor planeten virkelig er polycentrisk.

På den anden side vil fremtidens kommunikation kræve stadig større præcision, og brugen af et andet sprog end vores eget vil ikke længere være tilstrækkeligt. Det vil ikke være tilstrækkeligt, selv i tilfælde, hvor det er blevet lært og praktiseret i mange års permanent ophold i udlandet.

Dette skyldes, at sprog er i vores DNA, og det er overdrevent at hævde at kende andre præcis som ens eget, da vores sprog er vores tanker og vores følelser, med nuancer, som vi aldrig vil finde andre steder, og det er netop nuancerne, der former sindet.

Når det kommer til sundhed, medicin, videnskab generelt, præcision er aldrig nok. Dette sker især, når to meget fjerne kulturer mødes, og risikoen for unøjagtigheder i dialogen mangedobles, når et tredje sprog kommer i spil.

En artikel af Marco Trombetti forklarer meget godt den vej, der førte os til den platform, der gør vores publikationer universelle: Vi tror ikke, at vi har fundet den endelige løsning. Vi mener imidlertid, at vi er kommet tættere på det, end vi nogensinde kunne forestille os i den seneste tid.

Det er også ligegyldigt, hvem der vil være i kontrol over fremtiden om et, fem, ti, tyve eller tredive år. Uanset hvem det bliver, vil det ikke have noget videnskabeligt monopol. Det vil være kraftfuldt, sandt, men den stadig mere omfattende og hurtige kommunikation vil tillade opdagelser og frem for alt millioner af bidrag til forskere, forskere, fagfolk, forskere, der er i selv i de fjerneste dele af verden. 1. januar 2000.
du vil være i stand til at kommunikere i realtid med et rigtigt sprog.

UGHJ er ung, faktisk meget ung. Vi, der opfatter det, har ingen foregivelse af at lave historie eller at hævde noget primo-geniture, hvis emnet for vores tredje nummer bliver et af de dominerende temaer.

Vi vil bare gerne sende et signal om, at andre, håber vi, vil samles for at løse dette problem, som snart vil blive et must (tilgiv den nu gamle anglikisme, jeg opfordrer platformen til at gøre op for det!).

Del: