Global sundhed og forebyggelsens udfordringer – fra EU til FN’s beredskabsmekanismer

Som vi allerede ved – eller kan vi endeligt vurdere på vores daglige basisoplevelse – at Covid-19-pandemien har ændret vores opfattelse omkring, at vi allerede tænkte på emnet “nødsituation”, “sundhed”, “global” og “virus”; og fra begge sider, personligt og kollektivt. Covid-19-pandemien har skabt “drivkraften” til en europæisk strategi for bedre at forberede sig på og reagere på forskellige sundhedsmæssige nødsituationer. For at citere Europa-Kommissionens formand von der Leyen, da Covid-19 ramte Europa i marts 2020, “for mange [EU-medlemsstater] oprindeligt kiggede ud for sig selv […], for mange oprindeligt gav et” kun for mig “svar”. For at være bedre forberedt i fremtiden har Europa-Kommissionen fremlagt ambitiøse planer for en europæisk sundhedsunion for at beskytte EU-borgernes sundhed og reagere på grænseoverskridende sundhedstrusler.

Nu, hvor vi klart kan anerkende og blive enige om, at Covid-19 ikke bliver den sidste folkesundhedskrise i verden, vi står over for. På grundlag af denne vurdering skal Europa være bedre forberedt på i fællesskab at foregribe og imødegå de igangværende og stigende risici, ikke kun for pandemier, men også for menneskeskabte trusler såsom bioterrorisme eller kemiske makrohændelser. Det er klart, at alle samfund, uanset niveau eller dimension, kan være nødt til at udarbejde en ny reaktionsmekanisme for at kunne imødegå utænkelige eller utænkelige trusler og farer, der kan sprænge eller endog svække EU’s levevis.

Det bedste håb for at håndtere fremtidige sundhedskriser er at foregribe og forberede sig, før nogen form for fare kan materialisere sig.

Den nye myndighed for beredskab og indsats på sundhedsområdet ( ^{HERA 1}) er et nyt panel, der er ved at blive oprettet for at styrke Europas evne til at forebygge, opdage og reagere hurtigt på grænseoverskridende sundhedsmæssige nødsituationer ved at sikre udvikling, fremstilling, indkøb og retfærdig fordeling af vigtige medicinske modforanstaltninger ^2.

HERA’S kerneopgave vil være:

– at styrke koordineringen af sundhedssikkerheden i Unionen i beredskabs- og krisetider og bringe medlemsstaterne, industrien og de relevante interessenter sammen i en fælles indsats
– at identificere og afhjælpe potentielle sårbarheder og strategiske afhængigheder i Unionen i forbindelse med udvikling, produktion, indkøb, oplagring og distribution af medicinske modforanstaltninger
– at bidrage til at styrke den globale beredskabs- og indsatsarkitektur på sundhedsområdet.

HERA vil blive etableret i Kommissionen som en fælles ressource for både medlemsstaterne og EU. Etableringen af HERA inden for Kommissionen vil gøre det muligt hurtigt at gøre Hera operationel i begyndelsen af 2022, gøre organisationen fleksibel og mobilisere Kommissionens eksisterende beføjelser, værktøjer og programmer. HERA er blevet defineret som en “nøglesøjle i Den Europæiske Sundhedsunion” ³ som bebudet af kommissionsformand von der Leyen i hendes tale om Unionens tilstand i 2021 “og vil udfylde et hul i EU’s sundhedsberedskab og -beredskab”. Sundhedsunionen ⁴ vil blive finansieret med 5,1 mia. EUR over en syvårig periode (2021-2027), hvilket er ti gange større end det tidligere sundhedsbudget. Forslagene omfatter en udvidelse af mandaterne for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA ⁵) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC ⁶) og en revision af forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. EU’s Sundhedsberedskabsmyndighed (HERA) blev også annonceret som en del af denne pakke – udformet af præsident Ursula von der Leyen som en myndighed, der skal modelleres efter den amerikanske biomedicinske avancerede forsknings- og udviklingsmyndighedBARDA,⁷.

Baseret på en interessant evalueringsundersøgelse af EHRA’s effektive evne til realistisk at imødekomme de berørte samfunds behov under en nødsituation sundhedskrise af Federation of European Academies of Medicine, (FEAM ⁸), kan vi forsøge at opsummere følgende hovedpunkter, der kunne definere HERA rolle og opgave:

• HERA skal være fokuseret, men samtidig fleksibel nok til at levere resultater, opbygge troværdighed, effektivitet og overveje de langsigtede konsekvenser og risici På kort sigt bør HERA søge at forstå i detaljer og afhjælpe hullerne på europæisk plan om medicinske modforanstaltninger til pandemisk beredskab og reaktion. HERA skal sikre, at disse er tilgængelige for lav- og mellemindkomstlande. Samtidig bør den være realistisk med hensyn til, hvad den kan opnå med de begrænsede midler, der er til rådighed.
• HERAS struktur, mandat og finansiering skal være ambitiøs og fleksibel nok til at reagere i scenarier, der adskiller sig fra Covid-19-sammenhængen.
• På mellemlang til lang sigt bør Kommissionen analysere alle grænseoverskridende sundhedstrusler mod europæiske borgere og foreslå en større ambitionsrolle for HERA. Aktiviteter, som HERA forfølger i fremtiden, bør defineres efter en dybdegående GAP-analyse.
• Oprettelsen af HERA er en mulighed for at harmonisere det europæiske forsknings- og udviklingsbiomedicinske landskab for pandemisk beredskab og kapacitet til hurtig indsats.
• HERA bør formalisere og koordinere det fuldstændige tilsyn med F&U-indsatsen i hele EU i forbindelse med sundhedskriser.
• HERA skal fastholde ekspertise og ressourcer mellem kriser. HERA bør integrere en One Health-tilgang.
• HERA skal samarbejde om at bygge videre på styrkerne i EU’s sundheds- og forskningssystem.
• HERA skal arbejde tæt sammen med andre EU-institutioner (herunder europæiske sundhedsrelaterede agenturer), initiativer og programmer for at muliggøre og udbygge snarere end forringe eksisterende aktiviteter.
• HERA skal arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at opbygge legitimitet og tillid, indarbejde og dele national ekspertise.
• HERA skal opbygge og vedligeholde relationer mellem kriser, så det i nødsituationer kan reagere hurtigt i samarbejde med betroede partnere.
• HERA skal prioritere at opbygge stærke relationer med industrien.
• HERA skal opbygge en bred base af støtte for at være effektiv og for at vinde tillid.
• HERA skal være global i sin tilgang til sundhedstrusler for at afspejle europæiske værdier ved at integrere samarbejde og adgang i sit arbejde.
• HERA skal have en global tilgang til beredskab og kapacitet til hurtig indsats.
• HERA bør prioritere lige adgang i sin finansiering og sine operationer.

Den internationale kontekst

1.1 Universel sundhedsdækning – alder (UHC)

– Universal Health Coverage ⁹ (UHC) betyder, at alle enkeltpersoner og samfund modtager de sundhedstjenester, de har brug for, uden at lide økonomiske vanskeligheder. Det omfatter hele spektret af essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, fra sundhedsfremme til forebyggelse, behandling, rehabilitering og palliativ pleje i hele livsforløbet.

– Leveringen af disse tjenester kræver tilstrækkelig bemanding af kvalificerede og kompetente sundheds- og plejearbejdere med et optimalt færdighedsmix på facilitets-, opsøgende og samfundsniveau, og som er ligeligt fordelt, tilstrækkeligt understøttet og nyder godt af de-cent arbejdsvilkår. UHC-strategierne skal gøre det muligt for alle at få adgang til de tjenester, der behandler de vigtigste årsager til sygdom og død, og sikre, at kvaliteten af disse tjenester er gode nok til at forbedre sundheden for de mennesker, der modtager dem.

– Disse udfordringer er lige så relevante i lav- og mellemindkomstlande, så udvidet dækning også betyder bedre sundhedsresultater for alle.

At beskytte folk mod de økonomiske konsekvenser af at betale for sundhedsydelser ud af deres egne lommer reducerer risikoen for, at folk vil blive skubbet ind i fattigdom, fordi uventet sygdom kræver, at de bruger deres livsopsparing, sælger aktiver eller låner – ødelægger deres fremtid og ofte deres børns.|||UNTRANSLATED_CONTENT_START|||¹⁰.|||UNTRANSLATED_CONTENT_END|||

1.2 Hvordan kan landene gøre fremskridt i retning af UHC?

– Mange lande gør allerede betydelige fremskridt i retning af UHC, selv om Covid-19-pandemien overalt har påvirket tilgængeligheden af sundhedssystemer til at levere uforstyrrede sundhedstjenester.

Alle lande kan træffe foranstaltninger for at bevæge sig hurtigere i retning af UHC på trods af tilbageslagene i Covid-19-pandemien eller for at opretholde de gevinster, de allerede har gjort. I lande, hvor sundhedstjenester traditionelt har været tilgængelige og overkommelige, finder regeringerne det stadig vanskeligere at reagere på befolkningens sundhedsbehov og de stigende omkostninger ved sundhedstjenester.

– Covid-19-pandemien demonstrerede dramatisk sundheds- og plejearbejdernes uvurderlige rolle og vigtigheden af at udvide investeringerne på dette område.

For at opfylde kravene til sundhedspersonale i SDG’erne og UHC-målene er der brug for over 18 millioner ekstra sundhedspersonale inden 2030. Manglerne i udbuddet af og efterspørgslen efter sundhedspersonale er koncentreret i lav- og lavmellemindkomstlande. Den stigende efterspørgsel efter sundhedspersonale forventes at tilføje anslået 40 millioner arbejdspladser i sundhedssektoren til den globale økonomi i 2030.

– Der er behov for investeringer fra både den offentlige og den private sektor i uddannelse af sundhedspersonale samt i oprettelse og besættelse af finansierede stillinger i sundhedssektoren og sundhedsøkonomien. Covid-19-pandemien, som oprindeligt har påvirket sundhedspersonalet uforholdsmæssigt, har fremhævet behovet for at beskytte sundheds- og plejepersonalet, prioritere investeringer i deres uddannelse og beskæftigelse og at udnytte partnerskaber for at give dem anstændige arbejdsvilkår.

UHC fokuserer ikke kun på, hvilke tjenester der er omfattet, men også hvordan de finansieres, forvaltes og leveres.

Der er behov for en grundlæggende ændring i leveringen af tjenesteydelser, således at tjenesterne integreres og fokuseres på menneskers og lokalsamfunds behov.

Dette omfatter en omlægning af sundhedsvæsenet for at sikre, at plejen ydes i de mest hensigtsmæssige omgivelser med den rette balance mellem ud- og indlæggelse og en styrkelse af koordineringen af plejen.

For at nå SDG-mål 3.8 for universel sundhedsdækning for alle inden 2030 skal mindst 1 milliard flere mennesker have adgang til essentielle sundhedsydelser i hver femårsperiode mellem 2015 og 2030.

– UHC’s indsats er at skabe en universel adgang til et stærkt og modstandsdygtigt folkesundhedssystem med primær pleje som fundament. Samfundsbaserede tjenester, sundhedspro- motion og sygdomsforebyggelse er nøglekomponenter samt immunisering, som repræsenterer en stærk platform for primær pleje, som UHC skal bygges på.

1.3 Kan UHC måles?

Svaret er JA, overvågningen af fremskridt hen imod UHC bør fokusere på to ting:

Andelen af en befolkning, der kan få adgang til væsentlige sundhedsydelser af høj kvalitet (SDG 3.8.1).

Andelen af befolkningen, der bruger en stor del af husstandens indkomst på sundhed (SDG 3.8.2).

Måling af egenkapital er også afgørende for at forstå, hvem der bliver efterladt, hvor og hvorfor. Sammen med Verdensbanken, DER har udviklet
en ramme for måling og sporing af udviklingen i UHC ved at overvåge begge kategorier under hensyntagen til både det overordnede niveau og omfanget af, at UHC er retfærdigt, og tilbyde tjenestedækning og finansiel beskyttelse til alle mennesker i en befolkning, såsom de fattige eller dem, der bor i fjerntliggende landdistrikter.

OECD’s perspektiv på global sundhed og dens konsekvenser på nationalt plan

Ifølge OECD’s seneste rapport “Sundhed for alle”?¹¹ er et godt helbred en nøglekomponent for befolkningens velbefindende. Velvære betyder ikke nødvendigvis kun at være medicinsk syg, men at overveje individet i en holistisk tilgang: “indflydelsen på sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsresultater – at være ved godt eller dårligt helbred har også bredere konsekvenser for folks chancer for at føre et tilfredsstillende og produktivt livsprodukt”.

Uligheder i adgangen til sundhedsvæsenet har stor indvirkning på leve- og arbejdsvilkårene og på adfærdsforholdene¹² på alle niveauer og i en stor del af verden, især i syd-syd-samarbejdet.

En generel oversigt over dette kan hentes ved at se på OECD’s sundhedsdatabase, som tilbyder den mest omfattende kilde til sammenlignelige statistikker om sundheds- og sundhedssystemer i OECD-landene.

Det er et vigtigt redskab til at foretage sammenlignende analyser og drage lære af internationale sammenligninger af forskellige sundhedssystemer ¹³.