Nexus mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst i Kenya

1. Indledning
Forholdet mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst er en afgørende faktor for at opnå bæredygtig økonomisk udvikling i Kenya. Dette grundlag er baseret på nobelprismodtageren, Amartya Sens arbejde “Udvikling som frihed”, hvor han understreger vigtigheden af at investere i menneskelige evner, herunder sundhedspleje, for at opnå bæredygtig udvikling, og til gengæld bidrager økonomisk vækst til at forbedre den generelle levestandard, såsom større muligheder for folk til at blive sundere, spise bedre og leve længere¹. Kenya står over for betydelige udfordringer med at balancere sundhedsudgifter med økonomisk vækst^2. Dens sundhedssystem er underfinansieret, med en befolknings sundhedsudgifter på kun 3% af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er lavere end det afrikanske gennemsnit på ^4,8%3. Tidligere undersøgelser af virkningen af sundhedsudgifter på den økonomiske vækst i Kenya har vist blandede resultater, hvor nogle undersøgelser fandt en positiv sammenhæng mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst, mens andre rapporterede ubetydelige virkninger⁴. For eksempel bemærkes den positive sammenhæng af R. Kwak (2009) undersøgelse, hvor han fandt, at sundhedsudgifter resulterer i positiv økonomisk vækst⁵. K.O Kimanzi (2022) fastslår, at offentlige sundhedsudgifter spiller en betydelig rolle i væksten i økonomierne med over 30% uanset indkomstniveauet i hvert land⁶. Sandfærdigheden
af disse resultater er tydelige Kenya og Botswana i 1960, hvor begge stater havde lignende indkomstniveauer pr. indbygger og brugte ca. 9% af deres BNP på sundhed og uddannelse i de næste tre årtier, men i 1990 var Kenya kun vokset 1,6% årligt, mens Botswana voksede 6,5% årligt – tilskrives Botswana, der bruger fem gange så meget som Kenya på sundhed og uddannelse1y^‘7. Denne forskningsartikel har til formål at undersøge det indviklede forhold mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst i Kenya og give empiriske beviser, der er specifikke for den kenyanske kontekst. Betydningen af et robust sundhedssystem til fremme af økonomisk udvikling anerkendes bredt, og denne undersøgelse søger at give indsigt i den potentielle indvirkning af sundhedsinvesteringer på landets økonomiske udvikling. Denne forskningsartikel har til formål at bidrage til den igangværende diskurs om vigtigheden af sundhedsinvesteringer i at drive økonomisk vækst i Kenya ved at give en omfattende analyse af forholdet mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst i landet. Analysen vil fokusere på tendenser i sundhedsudgifter, effektiviteten af sundhedsudgifter og deres efterfølgende indvirkning på økonomiske indikatorer. Resultaterne af denne undersøgelse har betydelige konsekvenser for politiske beslutningstagere og interessenter, der er involveret i udformningen af Kenyas økonomiske og sundhedsmæssige politikker. Ved at undersøge forholdet mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst i Kenya søger denne forskningsartikel at give indsigt i den potentielle indvirkning af sundhedsinvesteringer på landets økonomiske udvikling. Undersøgelsen vil bidrage til den eksisterende litteratur om dette vigtige emne og give en dybere forståelse af dynamikken i sundhedsinvesteringer i den kenyanske sammenhæng og tilbyde anbefalinger til politiske beslutningstagere og interessenter for at øge virkningen af sundhedsudgifter på økonomisk vækst.

2. Tendenser og effektivitet i sundhedsudgifterne
Tendenserne og effektiviteten af sundhedsudgifter er afgørende faktorer for at forstå forholdet mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst i Kenya. Udviklingen i sundhedsudgifterne i Kenya har været præget af en gradvis stigning i de seneste år, der nåede 346 milliarder kenyanske shilling (KSh) i regnskabsåret (FY) 2015/16, en stigning på 27,7% fra KSh 271 milliarder i FY 2012/13^8. Derudover er udgifterne pr. indbygger i den amerikanske dollar (USD) steget fra KSh 6.602 (USD 77,4) i regnskabsåret 2012/13 til KSh 7.822 (USD 78,6) i regnskabsåret 2015/16 på grund af svækkelsen af den kenyanske shilling^9. Sundhedsudgifterne i Kenya forventes at være 4,24% af BNP i 2023, og sundhedsudgifterne pr. indbygger forventes at være 4,39 mia. EUR i 2023^10. På trods af stigningen i sundhedsudgifterne er Kenyas sundhedssystem stadig underfinansieret, med en befolknings sundhedsudgifter på kun 3% af BNP, lavere end det afrikanske gennemsnit på 4,8%11. Dette lave niveau af sundhedsudgifter har bidraget til betydelige sundhedsindikatorer, der hæmmer væksten, såsom:

1. En høj mødredødelighed¹² på grund af utilstrækkelige sundhedsinvesteringer, der fører til kvinders dødsfald, hvilket reducerer produktiviteten og påvirker økonomien yderligere¹³. Derfor kan denne høje sats føre til øgede sundhedsomkostninger, da kvinder kan kræve yderligere lægehjælp og støtte på grund af komplikationer fra graviditet og fødsel¹⁴.
2. Byrden af ikke-smitsomme sygdomme (NCD’er)¹⁵ som diabetes og kræft, som er en almindelig dødsårsag og handicap i Kenya. NCD’er kan forårsage øget efterspørgsel efter sundhedsydelser, hvilket fører til høje behandlingsomkostninger og pres for øgede offentlige sundhedsudgifter^16. Disse sygdomme kan også føre til produktivitetstab via for tidlig dødelighed, tidlig udtræden af arbejdsstyrken, fravær og arbejde med nedsat kapacitet^17. Den økonomiske indvirkning af ikke-overførbare sygdomme på sundhedsbudgetter og national indkomst er betydelig, med ikke-overførbare sygdomsrelaterede sundhedsomkostninger, der varierer på tværs af lande, regioner og i henhold til typen af ikke-overførbare sygdomme^18. Husholdninger med ikke-overførbare sygdomme i lavere mellemindkomstlande (LMIC’er) bruger mere på sundhedspleje og har større risiko for katastrofale udgifter og forarmelse¹⁹.

Tidligere undersøgelser har vist, at sundhedsudgifter kan have en positiv indvirkning på den økonomiske vækst i Kenya^20. Men effektiviteten af sundhedsudgifterne i Kenya er blevet sat spørgsmålstegn ved, med bekymringer om effektiviteten af sundhedsudgifterne og fordelingen af ressourcer^21. Den kenyanske regering har gjort en indsats for at forbedre effektiviteten af sundhedsudgifter, såsom implementering af programbaseret budgettering (PBB) og øget brug af teknologi i sundhedsydelser^22.

3. Indvirkning på økonomiske indikatorer
Virkningen af sundhedsudgifter på den økonomiske vækst i Kenya er kompleks og mangesidig, med forskellige økonomiske indikatorer påvirket af sundhedsinvesteringer. Husk på, at ovennævnte undersøgelser har vist, at sundhedsudgifter kan have en positiv indvirkning på den økonomiske vækst i Kenya^23. Men effektiviteten af sundhedsudgifterne i Kenya er blevet sat spørgsmålstegn ved, med bekymringer om effektiviteten af sundhedsudgifterne og fordelingen af ressourcer²⁴.
Virkningen af sundhedsudgifter på økonomiske indikatorer i Kenya er afgørende for politiske beslutningstagere og interessenter, der er involveret i udformningen af landets økonomiske og sundhedspolitiske politikker. Nedenfor er nogle eksempler på indvirkningen sundhedsudgifter på økonomiske indikatorer i Kenya:

1. K.O Kimanzi (2022) undersøgelsen om forholdet mellem offentlige sundhedsudgifter og økonomisk vækst i Kenya fandt, at offentlige sundhedsudgifter delvis forklarer ændringer i den økonomiske vækst^25. Undersøgelsen estimerede virkningen af offentlige sundhedsudgifter på økonomisk vækst og fandt en positiv og signifikant sammenhæng mellem de to²⁶.
2. M. Nyamwange (2012 )-undersøgelsen anbefaler, at regeringen effektivt afsætter en betydelig mængde budgetmidler til sundhedssektoren, da sundhedsudgifter kræver en betydelig mængde økonomisk vækst²⁷.

SAMMENLIGNINGER OG DERES BETYDNING FOR REGIONALPOLITIKKEN
Fra ovenstående afsnit bidrager utilstrækkelige sundhedsudgifter i Kenya til den langsomme økonomiske vækstrate, hvilket forårsager behovet for foranstaltninger til at forbedre sundhedsudgifterne²⁸. Politik spiller en afgørende rolle i sundhedsudgifterne for økonomisk vækst i Kenya. Politikkerne sigter mod at øge budgetbevillingerne til sundhedssektoren, forbedre leveringen af tjenesteydelser og forbedre sundhedsresultaterne, hvilket er afgørende for økonomisk vækst og udvikling i Kenya. Udfordringerne og mulighederne for fremtidige udgifter til sundhed i Kenya, som fremhævet i 2022 Verdensbanken Kenya Public Expenditure Review, understreger behovet for effektiv tildeling af budgetmidler til sundhedssektoren, da sundhedsudgifter kræver en betydelig økonomisk vækst, en bedrift, som kun kan opnås ved effektive politikker|||UNTRANSLATED_CONTENT_START|||²⁹.|||UNTRANSLATED_CONTENT_END||| Forbedringen af sundhedssektoren i Kenya er afgørende for at løse landets store socioøkonomiske og sundhedsmæssige udfordringer. Regeringens høje prioritet for forbedring af sundhedssektoren, som det fremgår af landets uafhængighed, afspejler den igangværende indsats for at forbedre sundhedssystemet og dets indvirkning på økonomien^30. Gennemgangen af de offentlige udgifter i 2022 i Verdensbanken Kenya indeholder yderligere følgende centrale politiske anbefalinger til forbedring af udgifterne til sundhedspleje i overensstemmelse med resultaterne af denne undersøgelse: Fortsæt med at beskytte udgifterne til sociale sektorer, herunder sundhedspleje, inden for rammerne af stramme finanspolitiske omstændigheder og øgede ressourcer på mellemlang og lang sigt, efterhånden som økonomien vokser³¹. Håndtere ineffektivitet inden for sundhedssektoren og øge værdien for pengene af offentlige udgifter ved at prioritere kvalitative primære sundhedsydelser over højt specialiserede sundhedsydelser på hospitalsniveau og reducere inputrelaterede ineffektivitet, såsom menneskelige ressourcekompetencer, medicinsk udstyr og medicinske forsyninger³². Styrke systemer til forvaltning af sundhedsressourcer, tackle udfordringer i forbindelse med menneskelig motivation og fastholdelse af sundhedsressourcer og øge sundhedsressourcernes færdigheder og evner gennem kompetencebaserede uddannelsesmodeller, faglig udvikling og passende medicinske forsyninger og udstyr³³. Fortsæt med at prioritere investeringer i ugunstigt stillede geografiske områder og befolkningsgrupper for at indsnævre socioøkonomiske uligheder. Indsamle og overvåge data opdelt efter socioøkonomiske karakteristika for bedre at tackle uligheder i adgangen til og brugen af sundhedsydelser af høj kvalitet og sundhedsresultater³⁴.
Gennemføre strategier til forbedring af budgetgennemførelsen, absorption af udviklingsbudgettet og udbetaling af midler³⁵.

5 Konklusion
Sundhedsudgifterne i Kenya har vist en gradvis stigning i de seneste år, men sundhedssystemet er fortsat underfinansieret, med en befolknings sundhedsudgifter lavere end det afrikanske gennemsnit. Dette har ført til betydelige sundhedsmæssige udfordringer, såsom høj mødredødelighed og byrden af ikke-smitsomme sygdomme (NCD’er), der påvirker både befolkningens sundhed og landets økonomiske produktivitet. Mens tidligere undersøgelser har vist en positiv sammenhæng mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst i Kenya, er der fortsat bekymring for effektiviteten af udgifter og ressourceallokering.
I det væsentlige er sammenhængen mellem sundhedsudgifter og økonomisk vækst i Kenya mangesidet og kræver en holistisk tilgang. Resultaterne af denne forskning har betydelige konsekvenser for politiske beslutningstagere og interessenter, der er involveret i udformningen af Kenyas økonomiske og sundhedsmæssige politikker. Da Kenya stræber efter bæredygtig økonomisk udvikling, er en samordnet indsats for at optimere sundhedsudgifterne, adressere ineffektivitet og prioritere sundhedsresultater afgørende. Vejen frem involverer implementering af evidensbaserede politikker, der tilpasser sundhedsinvesteringer med bredere økonomiske udviklingsmål og derved skaber et sundhedsmæssigt, mere produktivt og økonomisk levende Kenya³⁶.